Skylder Danmark Karoline en undskylding?

Gennem 38 år blev "moralsk defekte" kvinder anbragt på Sprogø, der forbinder Fyn med Sjælland. 89-årige Karoline Olsen var en af dem. Hun var ensom og indespærret og blev steriliseret mod sin vilje. I dag kæmper hun for en undskyldning.

JOURNALIST: SARA FUGLSIG

FOTOGRAF: MORTEN ALBEK

VISUEL WEBPRODUCER: LOUISE KOUSTRUP

ARKIVFOTOS: DANSK FORSORGSHISTORISK MUSEUM

 

- De har taget den vigtigste del af min krop.

 

Ordene kommer fra Karoline Olsen, mens hun kæmper for at navigere sin rollator gennem gruset foran pigehjemmet på Sprogø.

Her blev hun anbragt i 1951, da en læge vurderede, at hun var "let åndssvag". Før da blev hun tvangssteriliseret af det danske sundhedsvæsen.

 

- Nu har jeg ingen børn at komme hjem til, siger hun.

 

TV 2/Fyn har inviteret Karoline Olsen tilbage til Sprogø og det Danmark, hun vendte ryggen for 62 år siden, da hun flygtede til Sverige.

Hun er en af de sidste nulevende kvinder, der kan fortælle om det eksperiment, der foregik på Sprogø. Et eksperiment, der gjorde Danmark til et foregangsland, når det kom til behandling af såkaldte åndssvage. En behandling, der blandt andet bestod i tvangssterilisation og isolation på øen midt i Storebælt fra 1923 til 1961.

 

00:32

Karoline Olsen ser tilbage på den tid, der har gjort hende ensom i dag. Video: Morten Albek

Luk video

 

 

Pigehjemmet på Sprogø

Det var pigehjemmets opgave at bringe kvinderne ”under ordnede forhold”, som blev gjort gennem disciplin, moralsk belæring og husholdning. På den måde mente man at kunne ændre pigernes adfærd. Kvinderne blev konsekvent omtalt som ”piger” uanset alder. Det var med til at understrege synet på dem som uselvstændige.

Kilde: Dansk Forsorgshistorisk Museum

 

 

 

Undskyldningen

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg er i gang med at undersøge om Sprogø-pigerne og andre anbragte under sær- og åndssvageforsorgen skal have en undskyldning fra den danske stat."

 

Statens ansvar

- Staten ved, at de har gjort noget forkert. Man ødelægger ikke et menneske, der kan klare sig selv, siger Karoline Olsen.

 

Ifølge Karoline Olsen var hun ikke syg, da hun blev anbragt på Sprogø. Hun vidste ikke hvorfor, hun skulle fratages muligheden for at få børn.

Lige nu er Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg i gang med at undersøge, om staten har svigtet sit ansvar overfor anbragte som Karoline Olsen. 

 

 

Staten ved, at de har gjort noget forkert. Man ødelægger ikke et menneske, der kan klare sig selv.

Karoline Olsen, tidligere anbragt på Sprogø

 

Sarah Smed, der er leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, skal stå i spidsen for udredningen af forholdene for anbragte under sær- og åndssvageforsorgen. Også Syddansk Universitet er med i arbejdet.

 

- Vi kigger på alt det arkiv-materiale, der er blevet samlet ind gennem årene og de yderligere henvendelser, vi får, siger Sarah Smed.

 

De seneste ti år har Forsorgsmuseet i Svendborg stået for lignende undersøgelser. Derfor har de fået tildelt opgaven af social- og indenrigsministeriet. Udredningen skal ligge klar senest 1. august 2021.

 

 

Det skal Forsorgsmuseet i Svendborg undersøge:

  • Den historiske kontekst for beslutning om nedsættelse af sær- og åndssvageforsorgen.
  • En kortlægning af oplevelser, traumer og sekundære traumer og dermed konsekvenser for de berørte børn, unge og voksne. Herunder også konsekvenser for de berørte af de fysiske indgreb, som blev udøvet inden for rammerne af datidens lovgivning.
  • De generelle forhold på de tilknyttede institutioner for tidsperioden 1933 til 1980 – her med særligt fokus på perioden 1950 til 1980.
  • Livsforholdene for de anbragte børn, unge og voksne under deres ophold på en af sær- og åndssvageforsorgens institutioner.
  • En kortlægning af de målgrupper, som var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen.
  • Et særligt fokus på svigt og overgreb, som eksempelvis fysiske/seksuelle overgreb, psykisk vold, alvorlige mangler ved den lægelige, praktiske eller følelsesmæssig omsorg.
  • Statens tilsynsforpligtigelse og praksis.

    Siden 2009 har Karoline Olsen forsøgt at få en undskyldning fra den danske stat, men det er endnu ikke lykkedes.

     

    Hun har blandt andet skrevet til tidligere ministre. 

     

    Formålet med den nye undersøgelse er at få indsamlet ny viden og indsnævret eksisterende empiri, der skal kortlægge om Danmark har svigtet sit ansvar over for anbragte som Karoline Olsen i perioden 1933 til1980. Det sker eksempelvis gennem nye interviews med tidligere anbragte og personale.

     

    Tilbage til fængslet

    Karoline Olsen associerer pigehjemmet på Sprogø med et fængsel, fordi hun var isoleret fra omverdenen, da hun blev anbragt på øen.

     

    Tilbage til fængslet

    Karoline Olsen griber fat i det magre sorte metalgelænder, der fører op ad trappen til den gule anstalt, hun omtaler som fængslet.

     

    - Hvis jeg kunne, så var jeg stukket af, siger hun.

     

    Men det kunne hun ikke. Sprogø var dengang isoleret fra resten af samfundet, så man skulle med båd, for at komme til og fra øen.

     

    Gik på øen i formiddag med N. Kom hjem klokken 19.30. Blev isoleret på isolationsstue med bælte og remme, da hun var skrigende og urolig. Hun trænger sikkert til isolation.

    Karoline Olsens journal 5. november 1951.

     

    En jordslået lugt rammer næseborene, da vi med Karoline Olsen træder ind i det tidligere tøjdepot. Her har Karoline Olsen og de andre anbragte brugt mange timer på at rengøre og stryge tøj.

     

    00:41

    Karoline Olsen viser, hvad der skete i cellerummet, hvor hun var indespærret i en uge. Video: Morten Albek

    Luk video

     

    Karoline Olsen går forsigtigt, men målrettet hen til enden af rummet.

     

    - Det var her. Det var cellen, siger hun, idet hun åbner døren til et lille rum på omkring syv kvadratmeter. 

     

    Dørens inderside er fyldt med kradsmærker, som forgæves er forsøgt skjult med et overtræk af grå maling.

     

    I cellen lå Karoline Olsen fastspændt til sengen i en uge, fordi hun havde lavet "dumheder", som hun kalder det.

     

    - Jeg ved faktisk slet ikke, om jeg kom på toilet på noget tidspunkt, siger hun.

     

    Karoline Olsen fortæller, at hun endte i cellen, fordi hun havde gået frit på øen med sin veninde Nancy.

     

    I hendes journal fra den 5. november 1951 fremgår det:

    "Gik på øen i formiddag med N. Kom hjem klokken 19.30. Blev isoleret på isolationsstue med bælte og remme, da hun var skrigende og urolig. Hun trænger sikkert til isolation."

     

    Tvangssterilisation

    Pigehjemmet på Sprogø fungerede som anstalt for "seksuelt løsagtige og moralsk defekte" kvinder.

     

    Kvinderne blev isoleret fra det omgivende samfund. Det var helt i tråd med samtidens socialhygiejniske forestillinger om at forhindre udbredelse af dårligt arvemateriale.

     

    “Hvis et menneskeligt Væsen, der er belastet med arvelige Anlæg, nu engang er født, skal han have Ret til at leve og glæde sig ved Tilværelsen, saa vidt han kan og Hensynet til hans Medmennskers Velfærd tillader det, men een Ret skal han miste, een Mulighed skal berøves ham, nemlig at overføre sine Mangler til Efterkommerne og paa den Maade at forevige og mangedoble Ulykken.” 

    Citat Karl Kristian Steincke, socialdemokrat og minister (1880-1963)

     

    Karoline Olsen var som ung en af de omkring 11.000 danskere, der blev udsat for tvangssterilisation.

     

    Dengang ville man udrydde proletariatet, som ikke opfyldte de gængse normer for kvinder i samfundet, forklarer Birgit Kirkebæk, der er professor emeritus, og har skrevet en bog om Sprogø-pigerne baseret på 18 journaler.

     

    - Det var dem, der fik børn uden for ægteskabet, havde flere kærester eller på andre måder var letfærdige og løsagtige, siger hun.

     

    På øen var der anbragt 40 til 50 kvinder ad gangen. I alt har 500 kvinder været på øen i perioden 1923 til 1961.

     

    Hvis man blev udskrevet fra anstalten på Sprogø, skulle man i kontrolleret familiepleje. Det førte ofte til genanbringelse på Sprogø, hvis de unge kvinder ikke opførte sig ordentligt, forklarer Birgit Kirkebæk.

     

    - Selvom kvinderne kom væk fra øen mod tvangssterilisation, betød det ikke frihed. Kvinderne endte typisk i familiepleje eller på en anden anstalt, hvor forsorgen altid havde kontrol over dem, siger hun. 

     

    IQ-test som barn

    Karolines journal viser, at hun som 6-årig i 1936 skulle gennemgå den første IQ-test. I denne periode spillede resultaltet af testen en stor rolle for, om børn og unge kunne anbringes under åndssvageforsorgn.

     

    Danmark indførte som det første land i Europa en sterilisationslov i 1929, en lov, som blev udbygget i en lov særlig rettet mod åndssvage i 1934.

     

     

    Derfor endte Karoline på Sprogø

    Efter flugtforsøg fra flere anbringelser vurderede en læge i et notat:

    "Al grund til at lade hende falde til ro et års tid på Sprogø."

     

    "Jeg føler mig ensom," siger Karoline Olsen, når hun tænker tilbage på de børn, hun aldrig fik.  Foto: Morten Albek

     

    Tiden efter Sprogø

    I 1958 møder Karoline Olsen sin kommende mand i Danmark. På det tidspunkt er hun stadig under åndssvageforsorgen og har ikke tilladelse til at forlade den plads i familiepleje, hun er blevet tildelt.

     

    De beslutter sig for at flygte fra Danmark.

     

    - Jeg var bange for, at politiet ville nå at pågribe mig, før vi kunne slippe væk, husker Karoline Olsen.

     

    Hun og hendes nye kærlighed ankommer til Sverige i ly af natten samme år. De var glade for hinanden, men børnene manglede.

     

    - Selvom jeg ikke kunne få børn giftede vi os, og Sven var en god støtte, forklarer hun.

     

    Karoline Olsen og hendes mand Sven lever sammen i Skåne, hvor han arbejder som lastbilchauffør, og hun er ansat som fabriksarbejder. 

     

    I 2006 dør Sven og siden er savnet til de børn, Karoline aldrig fik kun blevet større.

    04:01

    TV 2/Fyn har inviteret Karoline Olsen tilbage til Sprogø og det Danmark, hun vendte ryggen for 62 år siden, da hun flygtede til Sverige. Video: Morten Aalbek

    Luk video

    Social- og Indenrigsministeriet oplyser, at når udredningen ligger klar, vil regeringen vurdere, om nogle grupper af mennesker – og i så fald hvilke – skal have en undskyldning fra staten.