Skytter fylder Odense og omegn

Med omkring 1000 deltagere har EM i Luftpistol og Luftriffel støvsuget Odense og omegn for hotelpladser. Et busselskab jubler også.

EM i Luftpistol og Luftriffel kører fra 25. februar til 3. marts 2013.

Der deltager 550 skytter, 350 trænere og 85 frivillige fra 43 nationer i konkurrencerne.

23 danskere er med - heriblandt syv fynboer og blandt dem OL-deltageren Stine Nielsen.

Ud af byen

De mange deltagere har drænet selve Odense for hotelværelser og det har været nødvendigt at rykke ud af byen.

Blandt andet til Næsbylund Kro, som ellers normalt ligger udenfor den acceptable radius fra afviklingen af de sportslige konkurrencer i Odense Congress Centre.

Ialt bliver der tale om 3.800 overnatninger.

Busselskab ser sin chance

Bookningen af hoteller udenfor byen øger behovet for transport, og det skal busselskabet Bergholdt stå for.

De skal også sørge for præcis og sikker transport af de mange deltagere fra Københavns Lufthavn til Odense.

Udover at glæde sig over, at den store event giver økonomisk vind i sejlene, håber direktøren for Bergholdt, John Bergholdt, at deltagerne får en så positiv oplevelse på Fyn, at de vil sprede budskabet i den ganske verden som en slags ambassadører.

Oversigt

    Oversigt