Slagsmål med jernstænger i Odense

Knas i kærligheden mellem en pige og en dreng førte lørdag aften til et større slagsmål i Odense S.

Fyns Politi fortæller, at drengen og pigen havde rod i deres forhold, og derfor havde de brugt lørdagen på at sende sms'er til hinanden.

Korrespondancen kørte dog helt af sporet, og til sidst besluttede "støtter" til de to at mødes for - på fysisk vis - at klare tvisten.

Det møde fandt sted på Svendborgvej og resulterede i slagsmålet, hvor der blandt andre blev slået med jernstænger - og hvor en mand blev sparket i hovedet.

Politiet ankom til stedet og anholdt tre personer, mens fire andre personer måtte en tur på skadestuen. Betjentene fandt samtidig en molotovcocktail på stedet.

Oversigt

    Oversigt