Slagteriarbejdere på jobjagt i gammel budbil

Otte fyrede slagteriarbejdere fra Danish Crown i Odense vil fra på mandag gøre højlydt opmærksom på, at 450 fyrede slagteriarbejdere stadig mangler job.

De otte vil køre rundt i slagteriets gamle budbil, der er blevet udstyret med en højttaler på taget og formålet er at få fat på virksomheder, hvor medarbejderne har overarbejde, stresspukler og eksempelvis får inddraget ferie fordi der er for meget at lave.

Hver morgen vil bilen besøge et nyt industrikvarter og her vil de otte såkaldte "workbusters" med kaffe på kanden og rundstykker i hånden kontakte medarbejderne for at høre om der skulle være ledige job.

Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond og vil køre fra den 20. februar og et par uger frem.

Oversigt

    Oversigt