Slagvåben beslaglagt efter rockerskud

Politiets visitationszoner i Nyborg og Odense har ført til en beslaglæggelse ved Odense Universitetshospital

Politiet oplyser her søndag formiddag, at de kun har gjort begrænset brug af de to visitationszoner, som i aftes blev indført i Nyborg og Odense. En af visitationerne førte til beslaglæggelse af et slagvåben fra en bil ved Odense Universitetshospital, men ellers har politiet ikke fundet våben. Visitationszonerne omfattede det meste af begge byer.

Visitationerne blev indført, efter at en gruppe, der beskrives som indvandrere, kom kørende og i løsnede skud mod omkring 10 tyske Hell Angels-rockere på Shell Tanken på Ejbygade 2 i Odense. Den ene af rockerne blev ramt i benet og efterfølgende kørt til behandling på OUH. Rockerens læsion er ifølge politiet overfladisk.

Den sårede rocker har ikke ønsket at tale med politiet. En yngre mand, der ifølge politiet er banderelateret er anholdt i sagen og sigtet for drabsforsøg.

LÆS OGSÅ: Familie befandt sig midt i bandeskyderi

Skudepisoden fandt sted kun 400 fra Black Armys klubhus på Nyborgvej, men det vides endnu ikke om den anholdt har forbindelse til netop den bande.

Efter skyderiet tog en gruppe på 15 til 20 medlemmer af Hells Angels' støttegruppe AK81 ophold ved hospitalet. Samtidig holdt kampklædt politi vagt ved tankstationen, Black Armys klubhus samt OUH.

De tyske rockere var på til en fest i Hells Angels' klubhus på Langelandsvej i Nyborg. Rockerne skulle fejrer, at klubbens afdelinger i Odense, Aalborg og Amager i år har 20 års fødselsdag og samtidig markere, at det er omkring et år siden, at banden flyttede ind i klubhuset på Langelandsvej i Nyborg.

Ved festen i Nyborg blev der beslaglagt euforiserende stoffer, men intet der kan knyttes til skudepisoden på den odenseanske tankstation.

Oversigt

    Oversigt