Smed dreng i vandet

En 45-årig mand fra Faaborg blev onsdag sigtet efter politivedtægten efter at have smidt en friskole-elev i vandet fra en bådebro.

-

En 45-årig mand fra Faaborg blev onsdag sigtet efter politivedtægten efter at have smidt en friskole-elev i vandet fra en bådebro.

Eleven fra en friskole i Hillerslev var onsdag eftermiddag taget til stranden ved Klinten i Faaborg sammen med andre elever og lærere fra skolen.

Af ukendte årsagen greb den 45-årige mand fat i teenageren ude på badebroen ved Klinten og smed ham i vandet. Teeangeren havde en MP 3-afspiller i lommen, som blev ødelagt af vandet.

Nogle af friskolelærerne syntes, det var for groft og fulgte efter den 45-årige, som de indhentede ved svømmehallen. Her holdt de ham tilbage til politiet nåede frem.

Indtil videre er han sigtet efter politivedtægten for utilbørlig adfærd overfor andre.

Politiet mener, manden gjorde det i kådhed. Han havde kort tid før smidt andre i vandet fra bådebroen, men det var nogle af hans bekendte.

Oversigt

    Oversigt