Snave Pilsner i handlen

Saltum & Neptun Bryggerierne prøver nu at slå mønt på Polle og Snaves popularitet. Fredag præsenterede bryggeriet en såkaldt Snave Pilsner på Giraffen i Snave. Harske Hubbi havde i dagens anledning komponeret en Snave hymne.

-

Saltum & Neptun Bryggerierne prøver nu at slå mønt på Polle og Snaves udbredte popularitet. Fredag præsenterede bryggeriet en såkaldt Snave Pilsner på Giraffen i Snave.


Polle var der ikke, mens hans knallert og styrthjælm var på plads på værtshuset Giraffen i Snave. Til gengæld var Heino mødt op på Giraffen for at prøvesmage den nye Snave Pilsner.


Øl hymne
Det samme var diskjockeyen Harske Hubbi, der i dagens anledning gav et nummer af en særlig Snave hymne for den fremmødte presse.


Snavepilseren er en klassisk dansk pilsner brygget på malt og humle. Og i følge Bryggeriet kan danskerne glæde sig til en god og forfriskende øl.


Flad øl
Et uvildigt smagspanel på TV 2/FYNs redaktion er dog ikke umiddelbart enig i bryggeriets vurdering. Snave Pilsneren virker noget anonym og flad i smagen, lyder vurderingen.


Snave Pilsneren kan købes i butikkerne fra på mandag. 

Oversigt

    Oversigt