Sne, sne, sne - og det bliver ved...

Er du ved at være træt af sne, frost og sjap? Så er det bare ærgerligt, for det kolde vejr fortsætter, og et nyt snebombardement er forude.

Danmarks Metrologiske Institut fortæller, at der ventes et nyt snevejr på tirsdag - og det kan oven i købet fyge med det hvide nedbør. Og her vil Fyn og det sydlige Jylland stå for skud.
- Tirsdag ser spændende ud. Der kommer et lavtryk fra nordvest, og det betyder, at vi venter sne i den sydlige del af Danmark. Samtidig vil vinden være frisk, og derfor venter vi sne og snefygning, siger meteorolog Lars Henriksen fra Danmarks Metrologiske Institut til TV 2/FYN.

Lars Henriksen åbner dog muligheden for, at der fra næste weekend kommer mildere vejr, men det er fortsat usikkert, om det vil være tilfældet.

Natten til søndag faldt der igen sne over Fyn - dog under ti centimeter. Falck oplyser, at de lørdag aften og natten til søndag har assisteret 28 køretøjer i hele Region Syddanmark, der skulle trækkes fri af snedriverne.

Oversigt

    Oversigt