Sneen drillede på Sydfyn

Det voldsomme snevejr har mandagen igennem skabt problemer over hele Fyn. Især på Sydfyn har snestormen skabt trafikale problemer og masser af lukninger og aflysninger. PMV?en blev sat ind til sygetransporter. Se PMV?en på opgave i Svendborg

Bæltekøretøjer sat ind i sneberedskabet

Det voldsomme snevejr har mandagen igennem skabt problemer over hele Fyn. Især på Sydfyn har snestormen skabt trafikale problemer og masser af lukninger og aflysninger. PMV?en blev sat ind til sygetransporter.

Samtlige skoler på Langeland og i Svendborg Kommune måtte mandag lukke på grund af snevejret. Også Faaborg Gymnasium valgte at dreje nøglen om, da kun et begrænset antal elever nåede frem i uvejret.

Trafikalt har snevejret lukket hundredvis af småveje på Syd- og Midtfyn, men også på amtsvejene og indfaldsvejene har sneen skabt problemer. På Ringvejen i Odense har trafikken hele dagen sneglet sig afsted på grund af sammenkørt sne.

Mange lastbiler har problemer med at komme op af bakker på især Sydfyn. Ved Svanninge Bakker, på Tåsinge og på A9 ved Svendborg har lastbiler gentagne gange blokeret vejene, da de ikke kunne forcere bakkerne.

Politiet melder ikke om alvorlige færdselulykker, men om mange mindre sammenstød. Trafikkanterne er flinke til at køre forsigtigt i det ekstremt glatte føre.

Falck har haft meget travlt hele mandagen, og alt disponibelt mandskab er indkaldt for at klare de mange assistancer. I øjeblikket har Falck 30 køretøjer ude på de fynske veje, og alligevel er der ventetid i op til halvanden time.

Aflysninger
Togtrafikken har været både forsinket og i perioder aflyst. Odense - Svendborgbanen var aflyst i løbet af mandag formiddag, men togtrafikken er genoptaget. På linjen over Fyn kører DSB i øjeblikket med omkring 1 times forsinkelse.

Færgetrafikken til Ærø er helt aflyst fra både Svendborg og Faaborg. Bybusserne i både Odense og Svendborg kører med store forsinkelser, og i Fåborg, Rudkøbing og på Tåsinge er al offentlig transport indstillet.

Politiet i Svendborg og på Ærø fraråder stadig al unødig udkørsel.

De pansrede mandskabsvogne kom begge i aktion. I Svendborg blev PMV?en brugt til en sygetransport til Lundeborg, og den udstationerede PMV i Odense blev mandag middag flyttet til Ringe, hvor der skønnes at blive mere brug for den. Samtidig forlyder det, at PMV?en i Svendborg mandag middag bliver overflyttet til Langeland.

Sneen har også betydet at postomdelingen er stærkt forsinket flere steder. På Ærø har postvæsnet helt opgivet at omdele post mandag.

Et væld af møder og arrangementer mandag aften er allerede aflyst på grund af vejret - blandt andet byrådsmødet i Svendborg kl. 17.00.

Oversigt

    Oversigt