Snekaos udeblev på Fyn

Trods spejlglatte veje og voldsom snefygning så kom Fyn igennem årets første rigtige vintermorgen næsten helt uden problemer. Faktisk var der færre ulykker på vejene end på en almindelig mandag morgen.

Færre ulykker end normalt

Trods spejlglatte veje og voldsom snefygning så kom Fyn igennem årets første rigtige vintermorgen næsten helt uden problemer. Faktisk var der færre ulykker på vejene end på en almindelig mandag morgen.

"Det ser meget fornuftigt ud. Vi har ingen problemer. Sådan lyder den samstemmende kommentar fra vagthavende i de fem politikredse på Fyn.

Samme melding kommer fra Falck og Fyns Amts Vejvæsen. Godt nok falder der meget sne, men fynboerne kører uhyre forsigtigt, og indtil videre har der været langt færre uheld i trafikken end på en almindelig mandag morgen.

"Folk er blevet advaret godt og grundigt. De er stået op i god tid, og næsten alle har kørt meget forsigtigt på arbejde", siger vagthavende hos Falck.

Isglat mandag aften
Men både Falck og Dansk Autohjælp har dog haft en travl morgen. Masser af biler har haft startproblemer, så derfor har alt disponibelt mandskab været på vejene.

Både det amtslige og de kommunale sneberedskab har klaret snevejret uden problemer. Alle større veje har været fremkommelige hele mandagen. Kun på Nordfyn har enkelte biveje været vanskeligt passable på grund af snefygning.

Men selvom mandag morgen er forløbet gnidningsløst, så kan der stadig opstå problemer på grund af vejret. Meteorologerne lover fortsat sne, og senere mandag kan det blive isglat på vejene.

Oversigt

    Oversigt