I uge 7 udgjorde 57 procent af de positive coronaprøver den britiske variant.
Det bekræfter tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det betyder, at variant B117 af coronavirus nu er den dominerende variant i Danmark. Der er dog indtil videre kun analyseret prøver for to dage i uge 7. I foregående uge var tallet på 46,6 procent.
Stigning i flere fynske kommuner
Flere fynske kommuner har konstateret en stigning i antallet af smittede de seneste syv dage. Odense Kommune har de seneste syv dage konstateret 185 nye smittede, hvilket betyder, at kommunen har et incidenstal på 90,6. I går lå kommunens incidenstal på 78,9, hvilket er en stigning på 14,8 procent.
Derudover er der konstateret to ekstra smittede i blandt andet Kerteminde og Nyborg Kommune.
Ærø har fortsat ingen smittede og i Svendborg, Middelfart og på Langeland har man ikke registreret en ændring i antallet.
Som den eneste kommune på Fyn har Assens konstateret et fald i antallet af positive. Her har man konstateret otte nye tilfælde de seneste syv dage, hvilket er et fald på tre personer.
Således er der ifølge de officielle tal fra Statens Serum Institut været en stigning på i alt 30 smittede personer på Fyn.
Lørdag lå tallet på 298. Søndag er antallet 328.
Kommune | Incidens 21.02 | Incidens 20.02 | Ændring | Færdig-vaccineret | Procent vaccineret |
---|---|---|---|---|---|
Odense | 90,6 | 78,9 | 14,8 | 6109 | 2,97 |
Nordfyns | 33,8 | 27 | 25,2 | 688 | 2,33 |
Svendborg | 43 | 43 | 0,0 | 2657 | 4,55 |
Kerteminde | 75,8 | 67,4 | 12,5 | 618 | 2,14 |
Langeland | 16 | 16 | 0,0 | 435 | 3,52 |
Nyborg | 112,6 | 106,4 | 5,8 | 756 | 2,37 |
Assens | 19,5 | 26,9 | -27,5 | 975 | 2,39 |
Middelfart | 38,7 | 38,7 | 0,0 | 1432 | 3,67 |
Faaborg-Midtfyn | 56,3 | 50,5 | 11,5 | 1315 | 2,55 |
Ærø | 0 | 0 | 0 | 193 | 3,24 |
Total | 15178 | 3,04 |
Positivprocent forbliver på samme niveau
Incidenstal
Incidens er et mål for antallet af nye sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i løbet af en given tidsperiode. Incidenstallet måles som antal nye smittede per 100.000 borgere.
For overvågning af covid-19 benyttes primært kumuleret incidens, som er den samlede andel af befolkningsgruppen, der fik sygdommen i hele tidsperioden.
Kilde: Statens Serum Institut
På landsplan er der blevet konstateret 496 nye smittede med corona det seneste døgn. Smittetilfældene er fundet blandt 133.862 coronaprøver. Det betyder, at den positive andel af prøverne ligger på 0,37 procent, hvilket svarer til niveauet gennem februar måned. Derudover er der konstateret 15 nye indlæggelser og fem nye dødsfald.
300.000 har fået første stik
I alt har 310.006 personer nu fået det første vaccinationsstik med en coronavaccine. Det oplyser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det svarer til 5,32 procent af den danske befolkning.
Samlet har 175.195 mennesker færdiggjort vaccinationen, hvilket svarer til 3,01 procent.
De seneste seks dage har over 10.000 danskere gennemsnitligt fået det første vaccinestik.
Kommune | smittede i dag på 7 dage | smittede i går på syv dage | Forskel |
---|---|---|---|
Odense | 185 | 161 | 24 |
Nordfyns | 10 | 8 | 2 |
Svendborg | 25 | 25 | 0 |
Kerteminde | 18 | 16 | 2 |
Langeland | 2 | 2 | 0 |
Nyborg | 36 | 34 | 2 |
Assens | 8 | 11 | -3 |
Middelfart | 15 | 15 | 0 |
Faaborg-Midtfyn | 29 | 26 | 3 |
Ærø | 0 | 0 | 0 |
Total | 328 | 298 |