Søndagens coronatal: Over 11.000 smittede fynboer på en uge

Smitten stiger fortsat på Fyn, hvor 11.409 fynboer den seneste uge er testet positiv for corona. Kun på Ærø er der et lille fald i smitten.

Lørdag slog Fyn rekord i antallet af smittetilfælde med corona på en uge, men den rekord er søndag slået med lidt mere en 1.000 smittede.

I alt 11.409 fynboer har den seneste uge fået en positiv coronatest.

Det viser de seneste opgørelser fra Statens Serum Institut (SSI).

Én kommune oplever fald

Ud af de ti kommuner på Fyn, er det kun Ærø, der fra lørdag til søndag oplever et fald i smitten, der går fra en incidens på 1.859 lørdag til 1.793 søndag.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er smitten steget mest, med en stigning på 12,7 procent. Hvis man kigger på 100.000 indbyggere var 1.616 fra Faaborg-Midtfyn lørdag smittede, mens der søndag er et incidenstal på 1.822.

Antal smittede - kommuneSmittede i dag på syv dageSmittede i dag på syv dageForskel
Odense57825220562
Nordfyns45741839
Svendborg1156108076
Kerteminde47943445
Langeland15414410
Nyborg61956554
Assens87480173
Middelfart83777958
Faaborg-Midtfyn943836107
Ærø108112-4
Total11409103891020

 Værst er smitten fortsat i Odense Kommune, hvor incidenstallet søndag ligger på 2.812. I alt 5.782 odenseanere har fået beskeden om påvist corona i løbet af de seneste syv dage.

Bedre end andre landsdele

Selvom smitten stiger i ni ud af ti kommuner på Fyn, så skal man et stykke ned af listen for at finde en fynsk kommune på listen over kommuner med højest incidens. 

På en 26. plads ligger Odense med incidenstallet på 2.812. I top ligger Albertslund, hvor incidenstallet lyder på 4.068.

Også på vaccinationslisten ligger Fyn bedre end landsgennemsnittet.

Her er 82,2 procent færdigvaccineret, mens det på landsplan lyder på 80 procent. Siden lørdag har 622 fynboer lagt armen til stik nummer to.