Søfolk lettede trods udsigt til fyringer

De ansatte på Spodsbjerg - Tårs overfarten er lettede over at Scandlines fortsætter med at besejle ruten. Også selvom der er udsigt til fyringer, når besætningerne beskæres.

Lang tids usikkerhed

De senere år har de ansatte på Spodsbjerg - Tårs været opsagt tre gange, og de har levet i usikkerhed om fremtiden i lange perioder.

- Nu er der trods alt udsigt til at de fleste af os kan få ro, siger tillidsmand Leif Lerche.

Han beklager, at en del af prisen kan blive, at 1/3 af de menige medarbejdere bliver sparet væk. Det sker for at effektivisere driften af færgerne, og Scandlines har fået tilladelse af Søfartsstyrelsen til at skære besætningen ned fra i dag seks til fem.

- Men det er alt for tidligt at sige noget konkret om det endnu, siger Leif Lerche.

Inden eventuelle fyringer bliver gennemført, skal der afholdes en række drøftelser mellem ansatte og ledelse for at se, om det overhovedet er realistisk, forklarer han.

Oversigt

    Oversigt