Søkoen Charlie fundet død

Efter flere ugers sygdom har søkoen Charlie endelig fået fred. En dyrepasser i Odense Zoo fandt Charlie liggende død tirsdag morgen klokken 7.30.

-

Efter flere ugers sygdom har søkoen Charlie endelig fået fred. Dyrepasser, Anette Nielsen fra Odense Zoo, fandt Charlie liggende død tirsdag morgen klokken 7.30.

Dødsårsag ukendt
Zoolog Bjarne Klausen fortæller, at Charlie har været i intensiv behandling siden 4. juli, hvor han har fået penicilin, og der er foretaget mange blodprøver. Men ingen fandt altså ud af, hvad Charlie fejlede.

\"På røntgenbilleder har vi set en byld i venstre lunge, og det er sandsynligvis den, der er årsagen, men vi ved det ikke præcist endnu,\" siger Bjarne Klausen.

For at få dødsårsagen fastslået blev Charlie senere tirsdag fragtet til Statens Veterinærinstitut i Århus, hvor søkoen vil blive obduceret.

Søkalv på vej
Dermed er bestanden af søkøer i Odense Zoo reduceret til fire. Men for Bjarne Klausen er der lys forude. En af hunnerne er nemlig drægtig og forventer at bringe en lille ny søko til verden om en måned eller to.

Charlie kom til Odense Zoo i november 2001, og han blev mellem otte og ti år.

Oversigt

    Oversigt