Søkøerne har parasitter

Fire af de fem søkøer i Odense Zoo har fået parasitter og et enkelt af dyrene har også fået noget betændelse på huden. Derfor har et stort hold dyrlæger, zoologer og dykkere de seneste dage kæmpet for at fange dyrene i Odense Zoo.

-

Sygdommene er på ingen måde farlig for dyrene, men det kræver at dyrene bliver hevet op på land.

\"Det er noget de har haft med fra Guyana i Sydamerika. Normalt ville man kurere denne lidelse med nogle piller, men da vi ikke kan få søkøerne til at spise piller, er vi nød til at få hvert eneste dyr på land, og give dem en sonde på, så vi kan få dem til at spise den nødvendige medicin\" , forklarer zoolog Bjarne Klausen.

Derfor har bassinet i det nye oceanium de seneste dage været invaderet af dyrlæger og dykkere. Indtil videre er det lykkedes at fange tre af dyrene, mens den fjerde søko endnu ikke har været en tur på land.

Oprindeligt var det slet ikke planen at dyrene skulle forlade bassinet før om mange år, men efter det uventede udbrud af parasitter har det altså været nødvendigt at iværksætte en større aktion i Oceaniumet.

Oversigt

    Oversigt