Solen afløser skydækket

Fyn får solen at se tirsdag, men det bliver først ud på eftermiddagen.

Man skal lige have lidt tålmodighed, så bliver der mulighed for at få solen at se, men det bliver først i løbet af eftermiddagstimerne.

Det pæne vejr kommer efter en mandag, hvor skydækket var mere massivt, end TV 2 Vejrets prognoser ellers forudsagde.

Men ud på eftermiddagen kommer der et godt opbrud i skydækket, og temperaturen vil ligge omkring 18-19 måske endda 20 grader. Vinden bliver rolig fra skiftende retninger.

Det gælder om at nyde tirsdagens vejr, for derefter er der forandringer på vej. Der kommer et lavtryk onsdag, og det betyder byger både onsdag og torsdag, og de vil være så kraftige, at der er risiko for torden.

Oversigt

    Oversigt