Solouheld på Storebæltsbroen

En bilist forulykkede ved et solouheld på lavbroen over Storebælt. Bilen snurrede rundt og ramte autoværnet.

Klokken halv elleve tirsdag mistede en dansk mand med bopæl i Sverige herredømmet over sin bil, da han var på vej mod Fyn.

- Manden kører 110 km/t som han må, men han mister kontrollen over bilen, hvorefter den snurrer rundt og rammer autoværnet, fortæller vagtchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi.

Manden blev bragt til observation på OUH, men er ikke kommet alvorligt til skade.

Oversigt

    Oversigt