Solskin i sigte på Fyn

Fredagen skydes i gang med klart vejr og en god omgang solskin, men det kan være gavnligt at huske regnjakken i løbet af aftenen.

Børnene kan trygt sendes afsted til Skolernes Motionsdag uden regntøj i tasken. 

Fredagen byder nemlig på delvist klart vejr og en formiddag præget af lange solskinsperioder. 

- Temperaturen løfter sig til en cirka 13-14 grader i eftermiddagstimerne men med efterhånden flere skyer, siger Jens Ringgård Christiansen fra TV2 Vejret. 

Hvis starten på weekenden skal fejres med en tur i byen kan det være gavnligt at tage en regnjakke med. 

I aftentimerne og natten til lørdag er der nemlig størst risiko for, at der kommer regnbyger.  

Lun weekend i sigte 

Weekenden byder på typisk efterårsvejr med både regn og sol. 

Dog bliver det en lun en af slagsen med helt op til 16 grader. 

- Lørdag og Søndag byder på lun luft og perioder med solskin, men ind i mellem og særligt lørdag er der også risiko for regnbyer, siger Jens Ringgård Christiansen. 

Dermed byder starten på efterårsferien på rigtig efterårsvejr med lidt af hvert på programmet. 

Oversigt

    Oversigt