SOMMER: Det bliver endnu varmere

Du kan lige så godt vænne dig til det prikkende fornemmelse af solens stråler mod varm hud. Sommervejret fortsætter.

Onsdag melder DMI om op til 25 grader lokalt på Fyn, og også badevandet er ved at være godt oppe i temperatur. Hvis du tager en tur til området omkring Langeland, så er vandet 19-20 grader varmt.

- Du kan lige så godt lade badetøjet blive fremme, for torsdag, fredag, lørdag og søndag fortsætter det varme vejr med temperaturer op til 25 grader, fortæller Ellen Nybo fra TV 2/Vejret.

Hvis man ser endnu dybere i krystalkuglen, så ser prognoserne også gode ud for resten af juli - faktisk med masser af sol og varme måneden ud.

Oversigt

    Oversigt