Sommerhustyve på spil i Varbjerg Strand

Fyns Politi råder sommerhusejere i Varbjerg Strand til at tjekke deres huse, efter tre unge tyve har været på rov søndag aften.

Efter en sommerhusejer søndag aften opdagede, at der havde været ubudne gæster, satte en hundepatrulje efter en bil i området. Biljagten endte i grøften på grund af det glatte føre, hvorefter føreren blev anholdt, mens to medpassagerer nåede at stikke af. De nåede dog ikke langt, før politihundene fik dem stoppet.

I bilen fandt politiet flere tyvekoster fra forskellige sommerhuse, blandt andet to fladskærme. Tyveknægtene var to 18-årige og en 19-årig fra henholdsvis Odense og Nørre Åby.

Oversigt

    Oversigt