Sommertrafikken rammes af sporarbejde

Togtrafikken over Fyn vil sommeren igennem blive ramt af flere forsinkelser og aflysninger. DSB skal forny spor på Vestfyn og det betyder at flere tog vil blive erstattet af busser.

-

Togtrafikken over Fyn vil sommeren igennem blive ramt af flere forsinkelser og aflysninger. DSB skal forny spor på Vestfyn og det betyder at flere tog vil blive erstattet af busser.

I perioden 28. juni til 8. august vil der slet ikke køre regionaltog mellem Odense og Fredericia. I stedet indsætter DSB busser med en særlig køreplan i hele ferieperioden.

Men også de landsdækkende togruter bliver ramt. I samme periode vil dobbeltdækkerbusserne hver fredag fra København kun køre til Odense. Og fra Århus er de samme tog helt aflyst hver fredag fra 28. juni til 8. august.

Skåner pendlerne
Intercitytogene vil også blive ramt af udsættelser og forsinkelser i perioden.

Banestyrelsen har valgt at udskifte sporene mellem Middelfart og Årup i skolernes sommerferie for at genere de faste pendlere så lidt som muligt. Til gengæld må ferierejsende tjekke togtiderne en ekstra gang for at undgå aflysninger eller forsinkelser.

Oversigt

    Oversigt