Søn reddede far ud af brændende hus

En 34-årig mand reagerede lynhurtigt tidligt mandag morgen, da han reddede sin 63-årige far ud af et brændende hus i det vestlige Odense.

En nabo anmeldte klokken halvfire branden. Den 63-årige var ifølge vagthavende ved Odense Politi sandsynligvis faldet i søvn med en tændt cigaret, som fik ilden til at brede sig.

Sønnen opdagede branden og forsøgte at slukke ilden med vand. Men da det ikke lykkedes, reddede han faderen ud af det brændende hus i Bolbro.

Begge blev indlagt til observation for røgforgiftning, men de slap tilsyneladende uden alvorlige skader.

Stuen udbrændte totalt ved branden og resten af underetagen blev sodskadet.

Oversigt

    Oversigt