OB: Kede af det
OB forlængede i oktober 2005 aftalen med Søren Berg frem til sommeren 2008, og undgik dermed at han ville være transferfri fra den 30. juni i år.
OB måtte dog samtidig acceptere et transferloft i forbindelse med et eventuelt klubskifte. Det har derfor ikke været muligt for OB at holde på Berg, eftersom Viking Stavanger har opfyldt det økonomiske krav.
- Vi er kede af at sige farvel til Søren Berg. Han er en dygtig spiller, som har betydet meget for OB, siger OBs direktør, Kim Brink, i en pressemeddelelse.
Søren Berg kom til OB fra Dalum i 2000, og har siden spillet 221 kampe og scoret 49 mål i den stribede trøje.