Spanier fængslet for hotelsnyd

Stjæl et kontokort, book flere hotelværelser og betal med det stjålne kontokort over internettet - mød derefter op på hotellet og sig at du kun har brug for et værelse og få så de resterende penge udbetalt. Det er opskriften på en god fidus, som en spanier har benyttet i Odense.

Spanieren blev fredag fængslet til den 19. marts, efter at Danhostel i Odense anmeldte ham til politiet torsdag. Han er sigtet for bedrageri.

Det viste sig, at manden var eftersøgt, og Fyns Politi vil nu undersøge, om han har flere tilfælde af hotelsnyd på samvittigheden.

Oversigt

    Oversigt