Sparekasse vender minus til plus

Sparekassen Fyn kan melde om overskud i årets første halvår. I samme periode i 2013 var resultatet negativt.

Sparekassen Fyn kommer ud af årets første halvår med et resultat på 13,2 millioner kroner. I samme periode i 2013 var resultatet negativt med 18,5 millioner kroner.

Den nuværende konstituerede direktør Flemming B. Nielsen er udnævnt til ny administrerende direktør i Sparekassen Fyn.

- Jeg glæder mig over, at arbejdet med at styrke Sparekassen Fyn bærer frugt, og at vi igen kan fremvise sorte tal på bundlinjen. Det skaber tryghed for vores kunder og medarbejdere, og giver os samtidig en styrket tro på, at vi kan nå i mål med vores ambition om at blive det foretrukne lokale pengeinstitut på Fyn, fortæller adm. direktør i Sparekassen Fyn Flemming B. Nielsen.

Samtidigt udnævnes to underdirektører i skikkelse af Jan Klink Andersen samt Niels K. Andersen.

Oversigt

    Oversigt