Spillemand ikke arving

Den fynske spillemand Jørgen Bech Petersen er ikke arving til en millionformue efter den afdøde eneboer Jens Lyn fra Uhre i Midtjylland.

-

Den fynske spillemand Jørgen Bech Petersen er ikke arving til en millionformue efter den afdøde eneboer Jens Lyn fra Uhre i Midtjylland.

DNA-prøver fra Retsgenetisk Institut i Odense viser i følge Radio Fyn, at der ikke er noget slægtskab mellem de to, som Jørgen Bech Petersen ellers hævder.

Retsgenetisk Institut har undersøgt DNA-materiale fra et par tennissko og et par hjemmesko. Det betyder, at det så godt som 100 procent sikkert kan udelukkes, at de to har været i familie.

Jørgen Bech Petersen vil dog ikke uden videre give op. Næste træk bliver at spørge Retsgenetisk Institut, hvorfor ikke flere effekter er undersøgt for DNA-materiale.

Oversigt

    Oversigt