Spoken Words gør klar til åbning

Spoken Words festivalen åbner officielt i næste uge, men allerede i dag tager festivalleder Betina Følleslev hul på et event.

Festivalleder Betina Føllesley og festivalkollegaerne satte i dag hvide læber op i Thomas B. Thriges Gade i forbindelse med Spoken Words Festivalen, der åbner i næste uge. Læberne er festivalens kendetegn - og på den blåmalede væg kan forbipasserende komme og skrive ord. Det kan være i form af poesi eller bare nogle ord, man gerne vil dele med resten af byen.

Spoken Word Festival foregår d. 12.-22. august og er elleve ordrige dage med det talte ords kunst i alle former: Historiefortælling, rap, sang, talekunst, poesi, musik og rytme og alt derimellem.

Spoken Words Festivalen opmuntrer alle til at deltage aktivt med alt, hvad man har og kan. De samarbejder med byens kulturinstitutioner, foreninger, virksomheder og frivillige for at arrangere festivalens mangfoldighed af koncerter, events og projekter. Festivalen foregår samtidig med og i samarbejde med H.C. Andersen Festival.

Oversigt

    Oversigt