Sporarbejde på Vestfyn færdigt

I mere end tre måneder har der kun været ét farbart spor på Vestfyn - Men i dag åbnede det andet spor endelig.

Togrejsende over Fyn har de seneste måneder skulle væbne sig med en del tålmodighed. Sporarbejde på Vestfyn, signalfejl og overgravede kabler har nemlig i 101 dage skabt store forsinkelser på turen fra Odense til Fredericia. Men i dag åbnede så endelig det andet spor på strækningen.

De 62 kilometer spor har de seneste måneder blandt andet fået udskiftet de granitskærver, der holder skinnerne på plads. De gamle var nemlig blevet slebet runde af mange års togdrift, og sporene lå derfor ustabilt, så togene måtte køre med nedsat hastighed mange steder.

Problemer ved Ejby Station

Desuden er der blevet renoveret seks broer og etableret en ny perron i Gelsted. Det samme er planen i Ejby, men her har problemer med en blød bund resulteret i forsinkelser. Perronen bliver først færdig i uge 35, og indtil da er der ikke stop på stationene i vestlig retning, oplyser BaneDanmark.

I 2016 renoveres jernbanenettet mellem Odense og Nyborg.

Oversigt

    Oversigt