Stadig intet spor i mordsag

Politiet har tirsdagen igennem afhørt flere vidner fra Bogense der i blandt den myrdedes kone. Det har dog ikke givet nye spor i sagen om drabet på en 45-årig grillbarejer.

-

Politiet har tirsdagen igennem afhørt flere vidner fra Bogense der i blandt den myrdedes kone. Det har dog ikke givet nye spor i sagen om drabet på en 45-årig grillbarejer.

Likvideringen af den 45-årige Nhut Thai Nguyen skete søndag aften kl. 20.45 foran hans grillbar Tex Grill. To mænd skød ham, mens han og hans kone sad i deres bil.

Masser af forhør

Mandag aften forhørte politiets sig hos alle i området omkring grillbaren. Afhøringerne fortsatte hele tirsdag.

- Vi har forsøgt at få fat i alle i området for at kortlægge normalbilledet og for at finde ud af, hvad der var usædvanligt søndag aften. Men vi har ikke noget gennembrud, siger kriminalkommissær Niels Chr. Larsen til TV 2/Fyn.

Politiet har stadig flere forhold omkring den dræbte, der skal undersøges.

Sparsomt signalement

Foreløbig har vidner kun givet et sparsomt signalement af den ene mand. Han beskrives som kraftig og iført mørkt tøj og eventuel med mørk hætte for ansigtet.

Formentlig har de to mænd været i området et stykke tid før likvideringen og sandsynligvis har de haft en bil holdende på parkeringspladsen bag Vandværksvej. 

Odense Politi er interesseret i henvendelser af enhver art: 66 14 14 48

 

 

Oversigt

    Oversigt