Stærk kenyaner vandt marathon

1635 marathonløbere satte søndag formiddag deres eget energiske præg på bybilledet i Odense. Løbet begyndte klokken ti. 2 timer 15 minutter og 49 sekunder senere blev kenyaneren Daniel Too erklæret for vinder hos mændene.

Dansk kvinde vinder

De kenyanske mænd var i det hele taget stærke og havde fire løbere med i top seks.

På kvindesiden blev Lene Duus fra Viborg en overraskende vinder. Hun vandt i tiden 2 timer 40 minutter og 21 sekunder og distancerede stærke løbere som Jane Rotich fra Kenya og danske Gitte Karlshøj.

H.C Andersen Marathon har haft vokseværk og omfatter også nyskabelsen halv-marathon for kvinder, skaterløb, kørestols- og håndcykelrace og minimarathon.

Sammenlagt deltog 2605 idrætsudøvere fra 25 lande. Det var en del færre deltagere end 2005, hvor 3300 deltagere stillede op til start.

Oversigt

    Oversigt