Ståle indleder jagten på OB og Fall

Efter 3-0-sejren over AaB har FCK-træner Ståle Solbakken sat jagten ind på førerholdet OB, men fynboerne bliver en udfordring at slå på grund af Djiby Fall.

Der var stor tilfredshed i FC København-lejren, efter at holdet søndag aften havde banket mestrene fra AaB med 3-0 i SAS Ligaen. Nu er fokus sat på OB, der på ligaens førsteplads er syv point foran københavnerne. FCK-træner Ståle Solbakken ser især Djiby Fall som den største udfording, hvis fynboerne skal indhentes.

- OB kommer lidt lettere til sejre end de fleste hold for tiden. De sender bare bolden op til Djiby Fall, og så scorer han. Jeg har sjældent set en mand være så dominerende i ligaen, som Fall er lige nu, sagde Solbakken efter søndagens kamp om OB-angriberen, der er noteret for syv ligamål i denne sæson.

FCK har en kamp i baghånden. Den spilles i Parken på onsdag, hvor FC Nordsjælland kommer på besøg.

Oversigt

    Oversigt