Stenkast mod politiet i Vollsmose

Flere betjente kom til skade, og der blev tændt bål i gaden, da der fredag udbrød uroligheder i Vollsmose. Religiøse ledere og fædregruppe prøver at skabe ro.

Flere politifolk kom til skade, og der blev tændt bål i gaden, da et rutinetjek af en bil fredag aften førte til uroligheder i bydelen Vollsmose i Odense, oplyser politiet.

Urolighederne startede, da en politipatrulje stoppede en fransk bil.

Det fik en stor gruppe til at gå amok og overfalde betjentene med spark og stenkast. Betjentene trak stavene, og det lykkedes at bringe de anholdte til stationen. Da politiet var forsvundet blev Vollsmose Allé spærret af knuste fliser og bål.

Religiøse ledere og fædregrupper holdt møder med ballademagerne i et forsøg på at tale dem til ro, mens politiet holdt lav profil, og ved midnat var der stort set ikke flere mennesker tilbage i gaderne.

Hvad er din holdning?

Oversigt

    Oversigt