Stiftstidende ramt af strejke

Fyens Stiftstidende udkommer ikke fredag på grund af en arbejdsnedlæggelse i trykkeriet. De 25 trykkere er utilfredse med bemandingen på avisens trykkeri. Trykkerne afgør på et møde fredag formiddag om strejken skal fortsætte lørdag.

-

Fyens Stiftstidende tog en ny trykpresse i brug i november, og i den forbindelse blev der udarbejdet en ny bemandingsaftale for trykkeriet.

Strejken skyldes, at trykkerne er utilfredse med den nye bemandingsaftale, der blandt andet betyder færre stillinger i trykkeriet.

Mere rationelt
\"Vores bemandingsaftale er den samme som på alle andre aviser. Når vi indfører ny teknologi i trykkeriet er det for at spare og gøre det mere rationelt, og det ved trykkerne udmærket\", siger chefrekaktør Egon Tøttrup.

Arbejdsnedlæggelsen rammer ikke Fyns Amts Avis, som også bliver trykt hos Fyens Stiftstidende. Amtsavisen har rykket trykningen af avisen til et trykkeri i Jylland.

Trykkerne mødes fredag kl. 10 for at afgøre om strejken skal fortsætte.

Oversigt

    Oversigt