Stjal barnevogn med baby

En kvinde fra Odense oplevede lørdag aften alle forældres mareridt: Barnevognen med hendes kun to måneder gamle barn blev stjålet. Barnet blev dog fundet i god behold en halv snes minutter senere.

Tyveriet fandt sted, da kvinden efterlod barnevognen og gik op i sin lejlighed med varer. Hun begyndte selv en eftersøgning, og cirka 10 minutter senere fandt hun barnevognen og det uskadte barn efterladt ved en container. Kvinden havde kort forinden set en mand luske rundt i området, og politiet formoder at det er ham som står bag. Teorien går på, at manden ville stjæle barnevognen, men opgav, da han opdagede, at den indeholdt en to måneder gammel baby.   

Manden beskrives som en narkotype og 185 centimeter høj. han har lysblondt hår, en lille blodig rift i den ene side af ansigtet og var klædt i sort joggingtøj. han bar to øreringe i venstre øre og havde om halsen tre sølvhalskæder og en af guld.
Oplysninger til politiet i odense på telefon 66 14 14 48.

Oversigt

    Oversigt