Stjal solceller mens ejer var hjemme

To frække tyve stjal solcelleanlæg for 50.000 kroner i Årslev, mens ejeren lå og sov.

Det var en knallertkører, som onsdag morgen opdagede to mænd i færd med at pille solcelleanlæg ned i Allan Lillebros forhave. Knallertkøreren undrede sig over, at det var et mærkeligt tidspunkt at pille solcelle anlæg ned, og vækkede derfor ejeren.

Herefter kørte de to tyve af sted i en blå Peugeut Stationcar med 14 paneler til en værdi af 50.000 kroner.

Allan Lillebro har kun haft sit solcelleanlæg i et par måneder, og ærgre sig derfor over tyveriet. Anlægget var opstillet i forhaven, og derfor havde tyvene forholdsvis let adgang til solcellerne. Allan Lillebro vil nu sikre sine sidste 14 paneler, som tyvene ikke nåede at stjæle, med alarmer.