Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Stjerne skadet i kæmpekamp

Den danske landsholdsspiller Alexander Bah udgik torsdag aften med en skade i Benficas udekamp mod Røde Stjerne i Champions League.

26-årige Bah blev efter 33 minutter stemplet på sit venstre ben af Peter Olayinka i en duel i højre side af banen, hvor danskeren var udpeget som startende back.

Han nåede lige at rejse sig op, før han faldt til jorden og kaldte lægestaben til sig, mens han vred sig rundt i græsset i smerte.

Få minutter senere blev han kørt fra banen. På det tidspunkt var Benfica foran med 0-2 i Beograd. Benfica vandt kampen 1-2.