Stor aktion mod børneporno

I aktion mod børneporno slog politiet tirsdag til i 15 politikredse landet over.

40 computere beslaglagt

40 computere er beslaglagt og skal undersøges.
I første omgang er der ikke nogen, der er blevet fængslet. 

I en stor landsdækkende aktion slog politiet tirsdag til i 15
politikredse landet over.

Aktionen er udsprunget af en verserende sag fra Helsingør,
hvor man i et års tid har eftersøgt en sag om børneporno,
oplyser vicekriminalkommissær Morten Pedersen.

Ved at følge sporene herfra har man fundet en del
forgreninger, og Helsingør Politi stod for koordineringen af de
landsdækkende ransagninger, som begyndte klokken seks tirsdag
morgen. 

Beslaglagte computere undersøges

De beslaglagte computere skal undersøges hos
politiets it-tekniske afdeling. Der kan let gå et par
måneder, inden de er undersøgt.

Derfor havde politiet tirsdag
ingen planer om at forsøge at få varetægtsfængslet nogen af de
personer, som har fået computere beslaglagt.

Morten Pedersen havde sent tirsdag eftermiddag ikke et
overblik over, hvor mange adresser der blev ransaget, men siger,
at sagen, som forårsagede tirsdagens aktion, er mere end et år
gammel.

Først senere kom politiet på sporet af det, der
kunne ligne en børneporno-ring.
 
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt