Stor eftersøgning i Langssøskoven

Fyns Politi har igangsat en større eftersøgning i Langssøskoven.

Fyns Politi leder efter den 44-årige Rene Løkke Hansen, der sidst er set 17. november 2010 klokken 22.15.

Rene Løkke Hansen er formentlig kørt til Langesøskoven ved Morud på en sort/hvid herrecykel. Det oplyser vagtchef Niels Erik Nymark Jensen fra Fyns Politi.

Søger med hunde og helikopter

Politiet er i øjeblikket i gang med at gennemsøge området omkring Langesøskoven, både med hunde og helikopter.

Rene Løkke Hansen er 44 år, 177 cm høj, spinkel/slank af bygning, meget kort mellemblondt hår, skæg-stubbe, iført neongul tophue, sort læderjakke (MC jakke) med rød/hvide striber omkring overarmene, mørke cowboybukser samt hvide kondisko.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt