Stor interesse for sidste OB-kampe

Der er stor interesse for de to sidste forårskampe på Fionia Park, hvor OB først skal møde FC Midtjylland og derefter FCK.

Mange billetter solgt

Kampen mod FC Midtjylland finder sted torsdag, mens FCK besøger Odense søndag. Og der er allerede kort efter forsalget af billetter åbnede stor interesse for at se kampene.

Til kampen mod FC Midtjylland er der udleveret 6800 billetter, mens der allerede er afsat cirka 9000 billetter til søndagens kamp mod FCK.

- Det må betegnes som en flot forhåndsinteresse, siger Peter Hørlüch, OB.

Afgørelsens time

Der er interesse for de to kampe fra flere sider. De er vigtige for OB, fordi resultatet kan føre til, at de stribede får bronze og dermed medaljer for første gang i mange år.

Samtidig kan søndagens kamp mod FCK blive fejringen af københavnerne som danmarksmestre.

Dette afhænger dog ikke kun af kampene i Odense, men også af hvordan det går med Brøndby og Viborg.

Udover de to hjemmekampe har OB endnu en udekamp tilbage mod AGF til gode.

Oversigt

    Oversigt