Stor politiaktion i Vollsmose

Et større område i Egeparken i Vollsmose er afspærret. Der er et massivt politiopbud - mere end ti politibiler og et hav af betjente og hundepatruljer er på stedet.

Tip os på redaktionen@tv2fyn.dk eller på 6315 6000.

I øjeblikket er der otte-ti politibiler, fem civil-vogne, en politibus, to hundepatruljer og flere teknikerhold på stedet.

Foreløbigt kan hverken politiet eller områdets beboere forklare, hvad der foregår.

- Beboerne kommer hen og spørger, om vi ved, hvad der sker, der er ikke nogen, der kan fortælle noget endnu, siger TV 2/Fyns reporter Ole Holbech fra Egeparken.

Der er eftersøgning i gang flere steder indendørs, og et stort område er afspærret. Desuden er et mindre område omkring legepladsen ved Børnecenter Egeparken også hegnet ind.

2
41858
5

Ved ejendommen Egeparken 26 går teknikkere i hvide dragter ind og ud af bygningen.

- De bærer DNA-dragter, som man har på, når man efterforsker et gerningssted. Men det er ikke til at sige, hvad det kan være, fortæller Ole Holbech.

Fyns Politi kan endnu ikke fortælle, hvad der sker i Vollsmose.

Oversigt

    Oversigt