Stor sag mod landets største svineproducent smuldrer

Sagen om overproduktion af svin mod landets største svineproducent, Eskelund på Fyn, er på vej til at svinde ind til ingenting.

-

Odense, mandag /ritzau/
Sagen om overproduktion af svin mod landets største svineproducent, Eskelund på Fyn, er på vej til at svinde ind til ingenting.

Sagen om overproduktion hos Danmarks største svineproducent, Eskelund A/S på Fyn, kan efter mange måneders behandling ende med, at myndighederne kun kræver bagatelagtige nedskæringer i produktionen.
Det erkender formanden for den fynske jordbrugskommission, Niels Erik Hansen, efter at kommissionen er i gang med for anden gang at behandle sagen.

Sidste år krævede kommissionen opsigtvækkende, at Eskelund skar produktionen ned til en tredjedel fra omkring 90.000 til 30.000 svin. Det vakte voldsom debat om overproduktionen også hos andre svineproducenter, fordi miljøet kan lide skade. Siden har Eskelund fremlagt en stribe nye oplysninger.
- Vi er fortsat ikke færdige med sagen. Men hvis nye tal holder, så ender vi formentlig med et krav til Eskelund i bagatelstørrelsen i forhold til den første afgørelse, siger Niels Erik Hansen til Ritzau.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt