Stor valgguide på tv2fyn.dk

Statsminister Anders Fogh Rasmussen udskriver tirsdag folketingsvalg. TV 2/FYN har udarbejdet en valgguide med en lang række oplysninger om valget og valgkampen på Fyn. Du kan blandt andet se tekst og videopræsentation af kandidaterne, valgkalender og links. Valgguiden vil løbende blive udbygget. 

-


 


Kandidaterne


Partierne


Valgkalender


Valget på TV 2/FYN


Valgdebat


Fynske MF`ere


Valglinks


Statsminister Anders Fogh Rasmussen udskriver tirsdag folketingsvalg til afholdelse tirsdag d. 8. februar.

På Fyn skal omkring 360.000 vælgere bestemme, hvem der skal sidde på 15 eller 16 af taburetterne i Folketinget. Det endelige antal af fynske mandater bliver afgjort ved fordelingen af tillægsmandater.

De forskellige partier kæmper fra nu af og frem til valget mod hinanden om at få vælgernes gunst og flest stemmer. Men kandidaterne fra hvert enkelt parti kæmper i høj grad også mod hinanden om at få flest mulige stemmer. Ved valget i 2001 var det kun en håndfuld stemmer, der afgjorde hvem der fik de sidste pladser i folketinget for et par af partierne. 

Derfor er folketingsvalget tirsdag d. 8. februar både en kamp mellem partierne og en kamp mellem kandidaterne indenfor samme parti. 

TV 2/FYN har lavet en omfattende valgguide, hvor vælgerne kan  finde en mængde oplysninger om valget og om alle de 76 kandidater, der er opstillet i Fyns Amts valgkreds.

Vi har bedt alle kandidaterne om at svare på en række spørgsmål og samtlige kandidater har fået tilbudt optagelse af en personlig videopræsentation. Klik ind på de enkelte kandidater og se hvad de mener om vigtige fynske sager og se politikerne præsentere sig selv på video.

Udover en præsentation af kandidaterne kan du på disse sider finde en række nyttige informationer om folketingsvalget. Klik på ikonerne i venstre side for at komme videre.

Oversigt

    Oversigt