Store filmskabere til galla i Svendborg

Disney Pixar-instruktør Pete Docter og producer Jonas Rivera er onsdag i Svendborg til gallepremieren på Disney Pixars animationsfilm "Inderst Inde".

Inden premieren holder de to store navne en såkaldt masterclass i forbindelse med SVEND Filmfest. Her kan animationsfilmfans komme og høre de to garvede filmfolk fortælle om filmen.

Filmen "Inderst Inde" begiver sig ind i hjernen for at for at finde ud af, hvad der sker i hovedet på folk.

"I Hovedkvarterets kontrolcenter, inde i den 11 årige Rileys hoved, arbejder de 5 følelser hårdt, under ledelse af den ukuelige optimist GLÆDE, hvis mission er at sikre at Riley er lykkelig. FRYGT er ansvarlig for sikkerhed, VREDE sikrer, at alt er fair, og AFSKY sørger for at Riley ikke bliver forgiftet af dårlig mode eller broccoli! TRISTE er ikke helt sikker på hvad hendes rolle er, og der er der faktisk heller ikke andre der er", står der om filmen på svendborgnyt.dk.

Filmens instruktør Pet Docter er Oscar-vinder og står bag blandt andet bag "Monsters, Inc". Producer Jonas Rivera står også bag store produktioner.

Se med klokken 19.30, når vi har meget mere fra Svendborg.

Oversigt

    Oversigt