Store mængder regn på vej mod Fyn

Op mod 14 millimeter regn og hård blæst. Det er torsdagens vejr på Fyn. 

Vejret på Fyn bliver torsdag domineret af regnvejr og blæst. 

Allerede fra torsdag morgen er der regnvejr på den fynske vejrmenu, når en varmfront skal passere Fyn i løbet af formiddagen. 

I dagtimerne kommer temperaturen til at ligge på mellem fem og otte graders varme. 

Stort nedbør på vej

I eftermiddagstimerne vil der være perioder med tørvejr, men det er en stakket frist. I løbet af aftenen passerer en koldfront, og så begynder det at regne igen over det fynske område. 

Flere steder kan der falde op mod 13-14 millimeter regn i løbet af torsdagen. Samtidig bliver det med en jævn til hård vind fra syd og sydvest. 

I aften og i nat falder temperaturen ned til mellem to og fem grader.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt