Stormrådet: Det var stormflod, der ramte Fyn

Stormrådet har mandag afgjort, at det var stormflod, der i weekenden ramte Fyn efter stormen Ingolf. For Fyns nordkyst er der tale om en såkaldt 50-års-hændelse.

Stormrådet har afgjort, at der var stormflod, der ramte dele af Fyn, da vandstanden steg til et meget højt niveau efter stormen Ingolf.

Afgørelsen betyder, at skaderamte i de udpegede områder har mulighed for at søge om erstatning for skader på bygninger eller løsøre, der er opstået som følge af de oversvømmelser, som stormfloden har medført, skriver Stormrådet i afgørelsen. 

Rådet har afgjort, at der var stormflod i følgende geografiske områder:

  • På den jyske østkyst: Fra Gåsehage syd for Ebeltoft mod syd til den gamle Lillebæltsbro.
  • På den fynske nordkyst: Fra den gamle Lillebæltsbro over Bogense, Odense, Kerteminde og Nyborg til Åbyskov nordøst for Svendborg.
  • På Sjællands nordvestkyst: Fra Skælskør ved Tudsehage over Korsør, Kalundborg og Sjællands Odde til Korshage nord for Rørvig.
  • På Lollands og Falsters nordkyst: Fra Tårs færgehavn over Bandholm Guldborgsundbroen og til Farøbroen.

For så vidt angår Fyns nordkyst er der tale om en 50-års-hændelse, og for resten af de stormflodsramte områder er der tale om en 20-års-hændelse. 

 
Stormrådet har afgjort, at der var stormflod i følgende geografiske områder, se kort:
Stormrådet har afgjort, at der var stormflod i følgende geografiske områder, se kort:
Foto: Stormrådet

Fakta

Oversigt

    Oversigt