I det fynske folks tjeneste

Stort set ingen fisk tilbage i Lillebælt - men Ib har en løsning

Det dybe hav ved Sydfynske Øhav og Lillebælt er hårdt ramt af iltsvind. Mennesker er problemet, siger professor. Muslinger er løsningen, siger fisker. 

TV 2 Fyn var lørdag på sejltur med Ib Ivar Dahl. Foto: Martin Mulvad Ernst

En rapport fra Miljøstyrelsen viser, at omfanget af iltsvind i Danmark er fordoblet i år i forhold til sidste år. Et af de værste områder er Sydfynske Øhav og det sydlige Lillebælt.  

Læs også Rapport: Iltsvind er fordoblet i de indre danske farvande

Når der er iltsvind, betyder det, at bunddyrene forsvinder, og det har den konsekvens, at også fiskene forsvinder fra havet. 

- I de seneste år er det blevet værre, og det skyldes klimaændringerne, siger Erik Kristensen, der er professor på Biologisk Institut på Syddansk Universitet. 

02:37

Se tv-indslaget om iltsvind. 

Luk video

Her er det værst omkring Fyn

Mere præcist er det hyppigere skybrud og varmere havvand, der er årsag til, at iltsvind i havet omkring Fyn er et problem.

- Det er værst i området mellem Als, Ærø og Fyn, altså i trekantsområdet i det sydlige Lillebælt, hvor der er dybt vand. Der kommer masser af næring fra land. Og ved Nordfyn nord for Æbelø er det også slemt, forklarer Erik Kristensen. 

Hvis der er meget regn, ryger næringen - eksempelvis gødning fra landbruget - med ud i havet. 

Fisker: Sæt muslinger i havvandet

Selv om det kan være svært at fange fladfisk eller torsk i bæltet, mener formand for Helnæs Bugts Fiskeriforening Ib Ivar Dahl, at han har løsningen. Helnæsbugten er eksempelvis ikke så hårdt ramt, selv om det ligger i samme område. 

Forskere er i gang med at undersøge, hvilken effekt muslingerne har på iltsvind i danske farvande. Fisker Ib Ivar Dahl har været med.  Foto: Martin Mulvad Ernst

I samarbejde med DTU Aqua har han været med til at sætte muslinger ud i vandet, i håb om at de kunne mindske iltsvindet. 

- Vi har dyrket 40 ton muslinger på line fra 2009 og 2012. Muslingerne har formeret sig og sat sig i nye banker, siger Ib Ivar Dahl. 

- Muslingerne kan holde en vis vandkvalitet, for muslingerne lever af filtrere vandet for alger. Det er døde alger, som synker til bunds og er årsag til iltsvind, og det modvirker muslingerne, forklarer fiskeren. 

Læs også Fiskere kæmper for at begrænse iltsvind i Lillebælt

Professor: Der kan være noget om det

Det har en vis effekt, vurderer Erik Kristensen. 

- Muslingerne renser vandet for planktonalger. På den måde gør det vandet renere. Så kommer der lys længere nede. Det vil sige, at bundlevende planter og alger kan leve længere nede og give noget ilt. Så der kan være noget om det, siger professoren  på Biologisk Institut. 

Det går ikke så godt med iltsvind omkring Fyn. 

Han understreger dog, at kvælstof og fosfer ikke forsvinder, og der vil stadigvæk være råddenskab under muslingerne, som ikke forsvinder, før de bliver fisket op. 

Hvis iltsvind skal undgås, skal det være mennesker og ikke muslinger, der sætter sig for at stoppe klimaforandringerne. 

- Iltsvind har der også været, før mennesker kom til, men ikke i det omfang. Vi har øget det hundrede gange eller mere ud over det naturlige. Gør vi ikke noget, og mindsker vi ikke næringsudledningen, skal vi leve med det, og det har de konsekvenser, at bunddyrene dør, og det går ud over fiskene, som enten dør eller flygter. Det går ud over fiskeriet. Der er stort set ingen fisk tilbage i Lillebælt. Dette kan være en af årsagerne, forklarer Erik Kristensen. 

Præcist hvilken effekt muslingebankerne har på havmiljøet og iltsvind, er forskere fra Danmarks Tekniske Universitet i gang med at undersøge.