15. maj. 2020 kl. 15:34
Fyn
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

En 32-årig mand er fredag idømt to år og seks måneders fængsel for medvirken til produktion af 159 kilo skunk på Fyn.


En sag om 159 kilo skunk har fredag resulteret i sin første dom, hvor en 32-årig sønderjyde ved retten i Odense blev idømt to år og seks måneders fængsel for produktion af narkotika.

Det oplyser anklager ved Fyns Politi Claus Lauritzen.

Sagen tager sin begyndelse 3. marts i år, hvor Fyns Politi ryddede et skunklaboratorie i en gammel fabriksbygning i Bred ved Vissenbjerg. Her blev otte personer ifølge Claus Lauritzen anholdt og sigtet for fremstillingen af narkotika.

Læs også: Ni anholdte: Politiet rydder vestfynsk skunklaboratorium
Gå tilbage Del
4. mar. 2020 kl. 12:16

Ni anholdte: Politiet rydder vestfynsk skunklaboratorium

LocalEyes / Louise Koustrup

Fyns Politi har tirsdag ransaget et hus i Bred på Vestfyn. Under ransagningen fandt de store mængder skunk.


Endnu engang har Fyns Politi ryddet et fynsk skunklaboratorium.

Ransagningen foregik i Bred, hvor en større politistyrke sammen med Beredskabsstyrelsen og også Energi Fyn tømte en bygning for produktionsfaciliteter til fremstilling af skunk.

En kilde fortæller til TV 2/Fyn, at ransagningen af huset i Bredgade i Bred startede omkring klokken 16.30 tirsdag eftermiddag og varede til langt ud på aftenen.

Politiet skulle under ransagningen have beslaglagt en større mængde skunk samt udstyr til produktion.

Fyns Politi har endnu ikke ønsket at udtale sig omkring ransagningen, men Anklagemyndigheden ved Fyns Politi bekræfter overfor TV 2/Fyn, at ni personer blev anholdt i forbindelse med episoden.

Alle ni personer fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Odense onsdag formiddag.

Flere fortilfælde

Det er lang fra første gang, Fyns Politi afslører skunkproduktion på Fyn. I september blev tre større skunklaboratorier afsløret, da Fyns Politi ransagede adresser i henholdsvis Tommerup, Odense SØ og Faaborg.

To mænd, der begge er fra Fyn, blev anholdt ved de to førstnævnte ransagninger.

I Tommerup anholdt politiet en 44-årig mand fra lokalområdet, og ved ransagningen i Odense SØ blev en 37-årig mand fra Østfyn anholdt.

Tidligere er der også ryddet skunklaboratorier i blandt andet Kværndrup, Volderslev og Humble på Langeland.

Blandt de otte anholdte var sønderjyden, der fredag fik sin dom.

Kun to dage efter anholdelserne i Bred slog Fyns Politi til mod en addresse i Middelfart. Her fandt man ligeledes et laboratorium i en lagerbygning.

I alt drejer det sig om 159 kilo skunk fra de to laboratorier. Dermed er der tale om det største fund af skunk i en sag på Fyn nogensinde.

Tvunget til at producere skunk

Den 32-årige sønderjyde, blev ifølge anklager ved Fyns Politi, Claus Lauritzen, tvunget til at arbejde i bygningen i Bred.

I retten forklarede den dømte, hvordan han havde opbygget gæld til en person, der derefter krævede, at den 32-årige skulle arbejde i skunklaboratoriet.

Efter at have modtaget sin dom har den 32-årige bedt om betænkningstid.

Læs også: Politiaktion på Sydfyn: Endnu et skunklaboratorie afsløret
Gå tilbage Del
27. sep. 2019 kl. 9:53

Politiaktion på Sydfyn: Endnu et skunklaboratorie afsløret

Ole Holbech

Fyns Politi har fundet endnu et skunklaboratorium på Fyn. Denne gang i Faaborg.


To større skunklaboratorier blev afsløret, da Fyns Politi onsdag ransagede to adresser i henholdsvis Tommerup og Odense SØ. Torsdag aften fandt politiet endnu et skunklaboratorium, denne gang ved Faaborg.

Fyns Politi modtog en anmeldelse torsdag klokken 17.34 fra en borger, der syntes, det lugtede meget af hash på en ejendom på Rallebæksgyden i Faaborg.

Politiet besøgte ejendommen, hvor de ikke fandt nogen personer - til gengæld fandt de et skunkvæksthus med cirka 200 planter.

Efter ransagningerne onsdag i henholdsvis Tommerup og Odense SØ blev to mænd varetægtsfængslet. Efterfølgende sagde efterforskningsleder Per Sterobo fra Fyns Politi til TV 2/Fyn, at de to mænd blev varetægtsfængslet, fordi politiet troede, sagen var større end som så.

- Vi har en formodning om, at der er flere involverede. Derfor varetægtsfængsler vi de to anholdte for at få efterforsket, om de er alene, eller om der er flere, sagde lederen af civilpatruljen, politikommissær Per Sterobo, onsdag til TV 2/Fyn.

Torsdag kunne de så afsløre endnu et væksthus fyldt med skunk, men denne gang altså uden at kunne anholde bagmanden.

Anmeldte mistænkelig adfærd

Arne Christiansen er nabo til huset, som torsdag blev afsløret som et skunklaboratorium. Han fortæller, at naboerne i flere måneder har haft en mistanke om, at der foregik noget kriminelt på ejendommen.

Ifølge Arne Christiansen blev huset blev solgt i januar, og de sidste seks-syv måneder har der boet en enlig udlænding. Samtidig er en masse personer kommet og gået fra ejendommen.

Derfor er han og de øvrige naboer glade for, at politiets ransagning nu har vist, at de havde i deres mistanke, siger han.

- Det har jeg det fint med. Når vi hele tiden har haft på fornemmelsen, at der foregår noget kriminelt, så synes vi, det er rart, at der bliver sat en stopper for det, siger han til TV 2/Fyn.

Efter det torsdag kom frem, at Fyns Politi onsdag havde ransaget to adresser på Fyn, forsvandt beboeren i huset ifølge vidnet meget pludseligt, ligesom nummerpladerne på den bil, der holdt ved ejendommen, var blevet fjernet. Samtidig stod garagedøren åben, hvilket den ellers aldrig gjorde.

Der kan ifølge anklager Claus Lauritzen ikke siges mere om, hvorvidt fundet af de to skunklaboratorier og den store mængde skunk har forbindelse til bandekriminaliteten på Fyn.

I alt er 11 personer med forbindelse til fundene sigtede i sagen. Otte blev anholdt på stedet i Bred og tre mere er sigtet i efterforskningen, som omhandler flere skunklaboratorier, end blot de to i Bred og Middelfart.

Den ene af disse tre skal i retten den 26. maj.

I går kl. 20:35
Tophistorie
Anton Kranf

I aftenens mulm og mørke har Nyborg Kommune og Fyns Politi evakueret 79 voksne og 23 børn, der flyttes fra deres boliger i Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19.


Det sker eftersom bærende bjælker i bygningerne ikke er sikret mod brand, og der derfor vil være fare for sammenstyrtning, hvis der skulle udbryde brand.


Kommunen har modtaget oplysningerne torsdag eftermiddag, efter en rådgiver har gennemgået en af boligblokkene grundet en bekymring for deres tilstand. Undersøgelsen blev sat i gang af kommunen, som siden 2016 har kendt til problemer.


- Vi ved godt, at det her er voldsomt indgribende overfor beboerne og derfor er det heller ikke en beslutning, vi tager let på. Men som kommune kan og vil vi ikke løbe nogen risiko, når vi står med nogle bygninger, der potentielt kan styrte sammen i tilfælde af brand i kælderen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.


I alt er der tale om fire boligblokke, som er evakuerede.


Evakuering af boligblokke

Følg opdateringerne herunder

Anton Kranf

Over 100 voksne og børn er torsdag aften blevet evakueret fra deres lejligheder på Vesterhavnen i Nyborg, efter en ekstern rådgiver har opdaget at den bærende konstruktion ikke er brandsikret.

Hvis bygningen går i brand, vil det altså i værste fald ende med et kollaps.

Beboeren Jesper Roed, der bor i blokken Vesterhavnen 15, er dog ikke imponeret over at Nyborg Kommune og Beredskab Fyn har besluttet at evakuere.

Han mener derimod man kunne have indsat brandvagter i boligblokkene, så beboerne kunne blive boende.

For 4 timer siden
Mikkel Skov Svendsen

Kan det lade sig gøre at sælge en vare, men ikke levere den helt og alligevel få pengene?


Tilsyneladende ja, mener Retten i Svendborg.


Biogas-ejeren Kurt Brusgård Poulsen, der ejer både Andekærgård Biogas og er hovedaktionær i Flemløse Biogas, slipper nemlig for at skulle tilbagebetale 15 millioner kroner for en mængde energi hans anlæg ikke kunne producere.


Dermed frikendes Andekærgård.


Regningen ender i København

Dommen lyder i Retten i Svendborg på, at Hofor (Hovedstadens Foryning red.) skal betale Andekærgård 250.000 kroner i sagsomkostninger, mens ES2024 skal betale Hofor 250.000 kroner for sagsomkostninger.

Det betyder, at selvom sagen begyndte hos Andekærgård på Tåsinge, falder den manglende produktion ikke tilbage på Kurt Brusgård Poulsen og hans anlæg.

Det på trods af, at Andekærgård modtog penge for CO2-besparelsen i form af et tilskud på 15 millioner kroner fra i første omgang Hofor, der senere solgte “kvoten” videre til rådgivningsfirma ES 2024, der senere solgte den til N1.

N1 sælger i sidste ende strøm til private kunder - og har skulle dække sine omkostninger ved at opkræve pengene hos privatkunderne.

Sagen kort

Biogasanlægget Andekærgård skulle levere 74,1 millioner kilowatttimer til netselskabet N1, men leverede ifølge Energiwatch kun 48,3 kWh.

Det viste Energistyrelsens stikprøve fra 2020 foretaget i køberen, N1’s, indberetninger.

Undervejs har både Hofor og rådgivningsfirmaet ES2024 haft den solgte “kvote med energibesparelse” i hånden og videresolgt den til hinanden, før den i sidste ende er havnet hos N1. Alt sammen som en del af statens energispareordning, der havde til hensigt at reducere energiselskabernes Co2 forbrug.

Forstår energispareordningen

  • Klima-, energi- og forsyningsministeren har fra 2006 indgået i alt fire frivillige aftaler med brancheorganisationerne for de forskellige energiarter (el, olie, naturgas og fjernvarme).

  • Med aftalerne forpligtede net- og distributionsselskaberne sig til at realisere energibesparelser. Det skete typisk ved at give tilskud til energieffektiviseringstiltag i boliger, virksomheder eller ved at lave energieffektiviseringer i eget net. Tilskuddet indgik i energiselskabernes samlede omkostninger til deres energispareindsats og blev opkrævet via energiforbrugeres energiregning.

Kilde: Energiwatch

Ken Petersen

Selvom Barfoed Group allerede har været ude og placere ansvaret for ulykken hos ingeniørfirmaet Rambøll, mener Michael Havbro Faber, som er professor og ekspertisechef hos Niras, at det er for tidligt.

- Nogle gange er det én ting der er afgørende, og andre gange er der flere ting, som går i fælles negativ retning, siger han.

En syn og skønssag omkring ulykken er igangsat, men er endnu ikke færdiggjort. Han mener man bør vente på konklusionerne, før man peger fingre.

- Normalt passer vi meget på med lige præcis at gisne. Vi venter behørigt på at informationsgrundlaget er tilstrækkeligt robust.

Barfoed Group har ikke ønsket at kommentere hvorvidt det er for tidligt at placere et ansvar.

I går kl. 20:24
Fyn

Fynske L'easy går nu i rette med forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden.


Han kritiserede i går svenskejede Resurs Bank og fynske L'easy for at udnytte samfundets svageste ved at yde højtforrentede lån uden en grundig vurdering af betalingsevnen hos kunderne.


Vores kreditvurdering er i orden

Men det er en kritik, der er uretfærdig, mener finansdirektør i 3C Retail, Lars Claudi, der ejer L’easy

 - Jeg kan sige, at vi dengang gennemførte en grundig kreditvurdering efter datidens normer, og kunden har da også tilbagebetalt det meste af lånet. Som sagt er det mere end 10 år siden, og dermed også mange år før L’easy fik sin licens som forbrugslånsvirksomhed. Således vedrører sagen heller ikke en aktuel praksis fra L’easys side, siger Lars Claudi og tilføjer:

- Vi kreditvurderer meget grundigt, og vores kreditgivning sker på baggrund af den kreditpolitik, som Finanstilsynet fik indsigt i, og som de i 2022 tildelte licens som forbrugslånsvirksomhed til L’easy på baggrund af.

Finansierings og udlejningsselskabet ønsker præciseret, at man ikke har ydet lån på 38 procent, men at det første lån inklusive de årlige omkostninger, ÅOP, var 38 procent.

Faktaboks om L'easy-sagen

I 2022 anlagde L’easy sag mod en nu 51-årig mand angående lån, som ikke var tilbagebetalt.

Aftaleforholdet mellem L’easy og forbrugeren gik tilbage til 2013 og 2014, hvor L’easy i en periode på knap et år havde ydet forbrugeren i alt tre lån.

Det første lån blev bevilget i december 2013. I september 2014 fik han et nyt lån, selvom han ikke havde afviklet det første lån. Restgælden blev overført til det nye lån. I november 2014 fik han det tredje lån, som også indeholdt en restgæld fra de forrige lån. Lånene var højtforrentede lån med årlige omkostninger (ÅOP) på 29-38 %.

Forbrugeren havde i de pågældende år et rådighedsbeløb, som formentlig var negativt og i hvert fald betydeligt under det rådighedsbeløb, der normalt anses for nødvendigt for at opretholde en besked levefod.

Mandens økonomi var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke egnet til yderligere gældsætning. Særligt ikke til højtforrentede lån med en ÅOP på mellem 29-38 %. En kreditværdighedsvurdering, der havde inddraget forbrugerens basale skatteoplysninger, ville efter Forbrugerombudsmandens opfattelse have vist dette.

Kilde: Forbrugerombudsmanden.

Siden juni 2020 har det været ulovligt at yde lån på mere end 35 procent inklusive årlige omkostninger.

3C Retail oplyser, at man anlagde sagen i 2022 mod en nu 51-årig mand på grund af et lån på cirka 37.000 kroner, der ikke var fuldt tilbagebetalt, selv om lånet er optaget for mere end 10 år siden. oplyser 3C Retail.

I 2023 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen samt en sag mod en kunde i Resurs Bank.

Der er i begge sager tale om flere lån, som er ydet til samme forbruger over en periode.

Har fjernet renter og omkostninger

3C Retail oplyser, at man i den anlagte retssag mod den 51-årige havde fjernet alle renter og omkostninger på lånet, hvorfor sagen alene drejede sig om tilbagebetaling af det beløb, som kunden havde fået udbetalt.

- L’easy gjorde altså hverken krav på renter eller gebyrer, hedder det.

Ifølge 3C Retails finansdirektør er det koncernens opfattelse af retspraksis, at hovedstolen altid skal tilbagebetales.

- Når vi så alligevel i dette særlige tilfælde valgte pr. kulance at hæve sagen, er det på grund af de oplysninger om kundens økonomiske formåen, som er fremkommet under sagens forberedelse, vejet op imod de ressourcer, der skulle bruges på at føre en retssag, samt at der var tale om et relativt beskedent restskyldbeløb, siger Lars Claudi

Resurs Bank har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Fyn.

Marlene Sørensen

Er der sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres trivsel?

Ja, det er der ifølge en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Sågar viser tal, at det i særdeleshed er teenagepiger, som mærker en negativ effekt fra de sociale medier.

Analysen konkluderer, at 31 procent af 13 til 17-årige piger enten er moderat eller svært afhængige af sociale medier. For drenge i samme aldersgruppe er tallet nede på 12 procent.

Det nævnes også, at børn og unge med flest tegn på afhængighed af de sociale medier har det værst.

Helt konkret har de 15 procent lavere trivsel, hvis man sammenligner med de jævnaldrende, der har færrest symptomer.

I går kl. 18:45
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix/Genrefoto

En 19-årig kvinde fra Nyborg er mandag blevet dømt for trusler mod en tjenestemand.


Det skete efter hun i december 2024 sendte en lydbesked til sin socialrådgiver, hvor hun detaljeret beskrev hvordan hun ville slå vedkommende ihjel og efterfølgende partere socialrådgiveren.


Kvinden erkender truslerne uden forbehold, og er blevet idømt 30 dages fængsel, fremgår det af en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.


Den 19-årige har rent undtagelsesvis fået en betinget fængselsstraf, selvom hun tidligere er dømt for vold og trusler. Det skete ifølge dommeren, da hun er særligt sårbar.


Detaljeret trussel

Den 19-årige kvindes trusler blev modtaget af socialrådgiveren den 9. december sidste år klokken ni om morgenen. Lydbeskeden indeholdt 13 enkeltstående trusler, der både var rettet mod socialrådgiveren og vedkommendes familie.

Truslerne mod socialrådgiveren var i særdeleshed detaljerede, og lød blandt andet:

- Ved du hvad, jeg tager op til kontoret på mandag, og så tager jeg en brødkniv med, og så skærer jeg alle dine lemmer af. Jeg tager alle dine indvolde ud, og kaster det ud til løverne.

Mildere straf

Trusler mod tjenestemænd straffes som udgangspunkt altid med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, men i denne sag valgte dommeren at gøre en undtagelse - også selvom den tiltalte aldrig dukkede op til en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, der derfor ikke kunne vurdere om hun var egnet til en betinget fængselsstraf.

Dommeren gjorde undtagelsen med henvisning til, at hun er en sårbar ung kvinde.

Hvis den 19-årige igen begår noget strafbart indenfor en prøvetid på to år, kan fængselsstraffen dog udløses.

I går kl. 17:56
Bogense Kommune

Nordfyns Kommune vedtog i januar 2024 et projekt, der skulle sikre kystbeskyttelse ved Bogense by og omegn.


Men nu er projektet slået tilbage til start.


Der er tale om et projekt, som ifølge en analyse ville betyde en mulig besparelse på 682.000.000 kroner i skadesomkostninger over en periode på 50 år.


I klageperioden kom der fire klager, og mens to er blevet pure afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet har to andre klager gjort, at kommunen nu må starte forfra.


De klageparter, der fik medhold i deres klager, er forsyningsselskaberne TDC og Evida Syd.


For at finansiere projektet har Nordfyns Kommune lavet en fordeling af hvor meget hver enkelt grundejer skal betale til det, og det er den, parterne klager over.


Det er netop forsyningsselskaberne i området, der står til at betale mest.


En urimelig bidragsfordeling

En af klagerne har blandt andet lydt på, at Nordfyns Kommunes beregningsmetoder var urimelige, samt at udgifterne ville overstige den nytteværdi, som klageren kunne få ud af projektet.

Dog anerkender klageparterne at være blevet pålagt en bidragspligt.

Utilfredsheden fra den ene part går også på, at kommunen ikke har specificeret, hvilket bidrag, der nærmere vil blive opkrævet.

Begge klageparter mente, at afgørelsen skulle ophæves og behandles på ny.

Det har de nu fået medhold i hos Miljø- og Fødevarestyrelsen.

Nordfyns Kommune skriver selv, at de nu arbejder sammen med rådgivere for at finde en løsning.

Det betyder samtidig en forsinkelse, og man regner nu med, at projektet tidligst kan gå i gang i starten af 2026.

Hasløv & Kjærsgaard

Man skal kunne rejse hurtigere mellem Als og Fyn.

Det indgår som en del af en politisk aftale om Infrastrukturplan 2035.

I forlængelse af dette er der udarbejdet en forundersøgelse, som viser, at man kan anlægge en fast forbindelse mellem de to punkter i form af en bro til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.

Nu er det blevet tid til, at forundersøgelsens resultater skal præsenteres for borgerne.

Det sker blandt andet på et borgermøde den 24. februar fra kl. 19 til 21 i Helios Kulturhus i Faaborg.

Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der er værter for borgermødet, skriver, at alle er velkomne, men at det kræver tilmelding.

Normal/PR

Du finder mere end 845 af deres butikker på tværs af landegrænser, og flere er på vej.

Der er tale om den populære butikskæde NORMAL, som åbner endnu en butik.

Denne gang i Nyborg Retail Park.

Butikken slår dørene op for kunder den 28. februar, og NORMAL fortæller selv, at kunderne kan forvente et brag af en åbningsfest.

- Vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse, fortæller Country Manager, Lars Bjerring.

NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013. Siden da har kæden fået vokseværk, og nu findes der mere end 150 butikker i Danmark.

Marlene Sørensen

Toiletdøren var forsøgt sparket op, da graverne mødte på arbejde onsdag morgen.

Det er ikke overraskende, faktisk, for det er bare det seneste af mange tilfælde af hærværk på det offentlige toilet ved Stenstrup Kirke.

- Vi oplever, det er fuldstændigt raseret, når vi kommer på arbejde, siger Morten Hylleberg, der er gravermedhjælper i Stenstrup.

Det samme har de oplevet i Tved, men der har de løst problemet, fortæller sognepræsten.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her