Den 27. december må fyrværkeri fyres af. Og mens nogle fynboer glæder sig over brag og flotte farver, så må flere se bekymret til.
Stråtag og fyrværkeri
Det fortæller Torben Lindegaard Jensen, der er formand i Foreningen Straatag, som er en sammenslutning af stråtagsejere.
- Jeg har fået mange opringninger fra medlemmer, som spørger til forholdsregler. De er meget utrygge, lyder det fra formanden.
Alene på Fyn findes der omrking 10.000 stråtækte bygninger, vurderer formanden. Derfor opfordrer han fynboerne til at være særligt varsomme, når de fejrer det nye år med fyrværkeri.
Vis hensyn
Torben Lindegaard Jensen mener, at ejerne af stråtag og deres naboer skal vise hensyn.
- Man bør være hensynsfuld. Hvis man går ud nytårsaftenog skælder naboerne ud (for at stå tæt på ens stråtag, red.), så risikerer man, at man ikke får en særlig konstruktiv debat, påpeger han.
Samtidigt opfordrer han naboer til stråtag til at følge de regler, der er på området.
- Der er nogle regler om de her ting, lyder det fra formanden. Han fortsætter:
- Gå lidt væk og sørg for at bruge en affyringsrampe til fyrværkeriet.
Derudover anbefaler han, at fynboer med et stråtag tilbringer nytårsaften under deres eget tag.
- Hvis det blæser meget, så kan raketter blive smidt rundt. Så er det altså en fordel, at man er hjemme og hurtigt kan reagere, hvis en raket rammer taget, begrunder han.
Hovedparten af de fynske stråtagshuse findes ifølge Foreingen Straatag i nærheden af Faaborg og Svendborg.