Strejken er slut

De 250 medarbejdere i Odense Kommunes Park- og Vejservice besluttede torsdag morgen at genoptage arbejdet. Men de kræver realitetsforhandlinger i løbet af torsdagen med ledelsen. Ellers bliver arbejdsnedlæggelsen genoptaget fredag, siger en talsmand.

-

Beslutningen om at genoptage arbejdet skete uden afstemning, fordi medarbejerne nu vil teste ledelsens villighed til at indlede forhandlinger.

Oprydningen i Odense er allerede begyndt, men ifølge talsmand Lars Jørgensen, så skal odenseanerne ikke regne med, at byen bliver fin og ren foreløbig.

\"Oprydningen er gået i gang, men jeg tror ikke at mine kolleger arbejder særlig hurtigt. Vi skal først se hvordan det går med forhandlingerne i løbet af formiddagen. Under alle omstændigheder kan vi ikke nå at få ryddet op fredag, \" siger Lars Jørgensen.

Ledelsen i Park- og Vejservice har hele tiden betinget sig, at arbejdet blev genoptaget før de ville indgå i forhandlinger.

Som de foregående morgener var bytrafikken blokeret mellem 4 og 7. Men bybusserne kørte igen normalt kl. 8.

Oversigt

    Oversigt