Psykoterapeut for børn og unge, Maja Nissen, appellerer til de unges omgivelser - og de unge selv - om at tillade deres hjerner at få pauser.
Mangel på pauser til hjernen er nemlig en af hovedårsagerne til, at de unge får stress - ikke mindst når de skifter fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne, hvor kravene til dem stiger.
Når de unge står med valg af uddannelse og måske i særlig grad i mødet med uddannelse efter folkeskolen, oplever mange unge, at de bliver stressede, og de risikerer at mistrives under presset.
I en undersøgelse fra Odense i 2016, der udkom i februar, svarer 32 procent af de unge, at de tit har for meget at se til, og ni procent svarer, at de altid har for meget at se til.
Vi lever i et samfund, hvor man hele tiden skal videre og videre. Det er et vældigt pres for hjernen.
- En af de ting, der er særligt stressende for dem, er at de aldrig når i mål med det, de skal. Vi lever i et samfund, hvor man hele tiden skal videre og videre. Det er et vældigt pres for hjernen, siger psykoterapeut for børn og unge, Maja Nissen.
- Biologisk set har hjernen brug for pause. Det studie- og ungdomsliv, vi har, gør, at vi aldrig har pause, og så bliver hjernen biologisk set stresset. Det gælder faktisk også for voksne, siger hun.
Maja Nissen peger på, at studiepresset betyder, at de unge skal levere hele tiden, og de skal i høj grad strukturere alting selv. Og målet flytter sig hele tiden, påpeger Maja Nissen:
Du kan altid blive bedre, du kan altid skrive opgaven bedre. Du kommer aldrig rigtigt i mål.
- Du kan altid blive bedre, du kan altid skrive opgaven bedre. Du kommer aldrig rigtigt i mål, siger hun.
Hun ser det som en god ide, hvis de unge lægger mobilen fra sig og går en tur i skoven eller tuller med nogle venner.
- Vores hjerner har brug for pause, og det kan forældrene jo passende gøre samtidig med, siger Maja Nissen.
Krav om at lykkes stresser unge og forældre
En anden problematik, Maja Nissen peger på, er at de unge helst skal lykkes, og det er svært for mange forældre at rumme, når deres unge er kede af det, frustrerede eller har det svært.
Pludselig skal de selv stå til ansvar og selv koordinere det hele, og alt falder tilbage på dem.
- Det er det, der sker, når de skal til at gøre sig i ungdomsuddannelserne. Så skal de pludselig selv stå til ansvar og selv koordinere det hele, og alt falder tilbage på dem, siger hun.
Når unge søger hjælp hos hende, er de som regel meget stille. Mange af dem føler, at de er en byrde for familien, når de mistrives, og vi voksne har svært ved at håndtere det, så de unge holder det for sig selv. Det gør dem mere og mere indesluttede og ensomme med et forkvaklet billede af, hvad virkeligheden er, siger Maja Nissen.